En ung mand fra den jyske muld, som satte ud for at blive ingeniør som sin far, blev på en eller anden måde lokket væk af en Leica og de københavnske sidegader. Kort tid efter havde kærligheden til musik, ungdomskultur og skæve eksistenser taget over og Søren Svendsen har lige siden været en passioneret betragter og fortæller gennem kameralinsen.

Selvom forkærligheden for maskiner og industrielle konstruktioner ikke har sluppet sit tag i fotografens motiver og kunder, er og bliver Søren en menneske-fotograf. Svendsen bevæger sig i feltet mellem reportage og konceptfoto, men falder aldrig for fristelsen til at erstatte billeder af dagliglivet med tomme rekonstruktioner.